Om os
Hverdagen på Forcen
Uddannelse og beskæftigelse
Øvelejligheder
Velkommen til Fonden Forcen
Vi er et hjem for unge, der har brug for et trygt og støttende miljø for at finde deres vej i livet.
Hos os er der plads til den enkelte og fokus på at opdage og udvikle personlige styrker. I landlige omgivelser nær Randers skaber vi sammen en stabil og meningsfuld hverdag – her er der “plads til dig”.
Citat: Albert Einstein
Ovenstående citat indfanger essensen af vores menneskesyn og tilgang på Forcen. Samtidig er det også vores fokus, når vi skal beskrive et ungt menneske og deres ressourcer.
At være – gennem nærvær, omsorg, tålmodighed og de små øjeblikke, skaber vi forudsætningerne for, at den enkelte føler sig mødt, forstået, rummet, taget alvorligt og respekteret samt oplever sig som noget værd i kraft af at være menneske.
At kunne – Gennem motivation, støtte og opbakning samt den vedvarende tro på at kunne, skaber vi forudsætningen for, at den enkelte kan opøve kompetencer og færdigheder, så man oplever en følelse af at lykkes, kan noget og ser sig selv som en vigtig del af både de små og større fællesskaber.
For at lykkes med ovenstående er vi på Forcen bevidste om, at det er den voksne der bærer ansvaret for kvaliteten af samspillet med den unge. Dette kræver en høj grad af refleksion og selvrefleksion, så vi kontinuerligt vedligeholder og udvider vores relationskompetence, der danner udgangspunktet for, at vi sammen med den unge kan skabe de bedst mulige udviklingsbetingelser.
Pædagogik
Grundlaget for det pædagogiske arbejde er KRAP (Kognitiv Ressourcefokuseret Anerkendende Praksis), som bygger på et anerkendende, systemisk og narrativt menneskesyn. Gennem KRAP udvikles der et fællessprog, som understøtter et konstruktivt samarbejde, hvor nøgleordene er anerkendelse, validering og ressourcefokusering.
I vores daglige arbejde er det vigtigt, at vores relation til de unge fremmer udvikling. Vores erfaring viser, at jo mere vi opbygger tillid, tryghed og en bærende relation, desto lettere har de unge ved at honorere den pædagogiske indsats.
I en relation, der tilstræbes at være ligeværdig, men som ikke er jævnbyrdig, bærer den voksne ansvaret for kvaliteten af relationen. Dette kræver en høj grad af refleksion og selvrefleksion.
Vores sigte med vores daglige pædagogiske arbejde er:
● At støtte de unge i at udvikle nye mestringsstrategier og handlemuligheder.
● At støtte de unge i at udvikle nye kompetencer og færdigheder.
● At støtte de unge i at forstå og acceptere deres livsvilkår.
● At støtte de unge i at få tro på egne evner og håb for fremtiden.
● At støtte de unge i at mestre ADL (almindelig daglig levevis).
Vores DNA & faglige fundament:
Vi tilbyder også
Hos Forcen tilbyder vi samtaler til unge, der ønsker at tale om deres brug af rusmidler – uanset om de overvejer at tage en pause, stoppe helt eller bare har brug for at vende deres tanker med en voksen, de har tillid til.